brød

3 opskrifter på gode og grove boller

Er du vild med at bage? Så prøv vores nemme men meget lækre grovboller. Vi har lavet en grunddej, der let bliver til tre forskellige slags boller.

10 stk.

Ingredienser

  • Grunddej:
  • 15 g gær
  • 5 dl lunkent vand
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 spsk salt
  • 2 spsk honning
  • 200 g groft durum- eller speltmel
  • ca 400 g hvedemel
  • olie til pensling

Sådan gør du:

  1. Lækker morgenmad: med birkes & appelsin.
  2. Sundt mellemmåltid: med frugt & nødder.
  3. Perfekt til sandwich: med tomat & parmesan.

Sådan gør du:

  1. Rør gæren ud i lidt af det lune vand. Tilsæt resterende vand, olie, salt og honning. Rør melet i dejen lidt ad gangen, rør, til dejen er smidig, men stadig klistret. Tilsæt det ønskede fyld.
  2. Dæk skålen med plastfilm og lad den hæve lunt et par timer. Tag dejen ud og rør den igennem.
  3. Sæt dejen i store klatter – ved hjælp af en ske – på plader med bagepapir.
  4. Pensl bollerne med olivenolie og drys evt. med lidt groft mel.
  5. Lad dem efterhæve i 10 minutter og bag dem herefter ved varmluft 200° eller almindelig ovn 225° i 20 minutter.