Kaninkager

3 søde til påske: Kaninkager, cupcakes og citronpåskeæg med nougat

De lækreste påskeæg eller skønne påskekager. Her er 3 uimodståelige fristelser til den søde påsketand. Her på siden finder du opskrifterne på fine påskesmåkager, flotte cupcakes med Daim og påskeæg på toppen og skønne citronpåskeæg med nougat i midten.

Servér de søde påskelækkerier til en god kop kaffe i påskedagene, eller som en fin afslutning på en hyggelig påskefrokost. Her får du opskrifterne:

cupcakes.jpg

Cupcakes

(12-14 stk.)

Ingredienser:

125 g blødt smør

175 g sukker

2 æg

150 g hvedemel

1 tsk. bagepulver

3 tsk. reven usprøjtet appelsinskal

½ dl appelsinsaft

½ dl mælk

56 g daimplade, svarer til 1 dobbeltpakke

Pynt:

100 g blødt smør

4 spsk. appelsinsaft eller Grand Marnier

400 g flormelis

Desuden:

36 lyserøde påskeæg evt. frisk mynte

Sådan gør du:

  1. Pisk smør og sukker sammen, til det er cremet. Pisk æggene i. Vend hvedemel blandet med appelsinskal og bagepulver i. Rør appelsinsaft og mælk i. Vend hakket daim i. Fordel dejen i 12-14 smurte muffinforme. Bag dem ved 175 gr. i ca. 25 min. Afkøl kagerne.
  2. Pisk alle ingredienserne til cremen sammen til en luftig masse.
  3. Sprøjt cremen på kagerne med en kagesprøjtepose med stjernetylle. Læg 3 påskeæg på hver, og pynt evt. med frisk mynte.
kaninkager.jpg

Kaninkager

(30 stk.)

Ingredienser: 

125 g blødt smør

125 g sukker

1 æg

250 g hvedemel

½ tsk. bagepulver

2 tsk. stødt ingefær

Glasur:

200 g flormelis

3-4 spsk. pasteuriseret æggehvide

1 tsk. citronsaft

Desuden:

Hvidt glimmerkagedrys

Lyserøde kagekugler til kaninsnuder

Blå kugler til kaninøjne

Sådan gør du: 

  1. Pisk smør og sukker sammen. Pisk æggene i. Rør hvedemel blandet med bagepulver og ingefær i. Stil dejen i køleskab ca. 1 time. Udrul dejen til ca. 3 mm’s tykkelse. Udstik dejen med en kaninudstikker.
  2. Læg kagerne på bagepapir på en bageplade.
  3. Bag kagerne ved 200 gr. på midterste ovnribbe 5-8 min. De skal være gyldne i kanterne. Afkøl dem.
  4. Pisk flormelis, æggehvide og citronsaft sammen til glasur. Smør det på kaninernes overflade. Drys med hvidt glimmerkagedrys. Sæt kugler på kaninerne til øjne og snuder.
citronpaske.jpg

Citronpåskeæg med nougat

(12 stk.)

Ingredienser: 

400 g god ren marcipan

2 tsk. fintreven, usprøjtet citronskal

150 g blød nougat

200 g hvid chokolade

Gul levnedsmiddelfarve

Sådan gør du: 

  1. Ælt marcipanen med citronskal. Del marcipanen i 12 kugler. Tryk kuglerne ud til cirkler. Del nougaten i 12 stykker, og form dem i æggefacon. Læg nougaten på marcipanstykkerne, og fold marcipanen omkring. Form dem til æg. Stil dem tildækket i køleskabet 1 times tid.
  2. Hak og smelt af den hvide chokolade i mikroovn eller over vandbad. Rør resten af den hvide chokolade i, til den er smeltet. Farv chokoladen lysegul med levnedsmiddelfarve. Hold et æg ad gangen ind over chokoladen f.eks. på en gaffel. Overhæld den med chokolade. Læg dem på bagepapir, og lad chokoladen stivne.

Tip: Du kan også lave lakridsæg. Byt den almindelige marcipan ud med lakridsmarcipan. Du kan lave dem med eller uden nougatfyld.