3 x dessert med røde bær og frugter
Vi har plukket tre af de allerlækreste og forvandlet dem til skønne desserter − selvfølgelig med kun få kalorier.
4 personer
Ingredienser
- FRA VENSTRE:
- HINDBÆR … med pistacieknas
- 400 g hindbær
- friske mynteblade
- PISTACIEKNAS:
- 2 spsk honning
- 50 g pistaciekerner
- JORDBÆR … med limeskum
- 500 g jordbær
- 1 dl yoghurt naturel
- 1 dl ricotta
- korn af 1 fed vaniljestang
- 2 spsk blomsterhonning
- reven limeskal
- RABARBER … med kokosmarengs
- 400 g rabarber
- ½ dl rørsukker
- 1 spsk reven ingefær
- KOKOSMARENGS:
- 50-60 stk.
- 5 æggehvider
- 1 knsp salt
- 375 g sukker
- 1 dl groft kokos
- HINDBÆR … med pistacieknas
- SÅDAN GØR DU: Varm honningen i en lille pande, læg pistaciekernerne i og lad blandingen boble igennem, til den får en karamelagtig konsistens. Hæld pistaciekernerne på bagepapir og lad dem afkøle, før de brækkes let fra hinanden og drysses over bærrene.
- 150 KCAL
- JORDBÆR … med limeskum
- SÅDAN GØR DU: Skær bærrene i halve eller kvarte. Blend yoghurt, ricotta, vanilje og honning til en let og luftig creme. Hæld den over bærrene og drys med limeskal.
- 110 KCAL
- RABARBER … med kokosmarengs
- SÅDAN GØR DU: Skær rabarberne i 2 cm lange stykker, vend dem med sukker og ingefær, læg dem på en plade med bagepapir og bag dem ved 150°, til de lige netop er møre. Lad dem afkøle.
- Lav marengs: Pisk æggehviderne stive med salt. Pisk halvdelen af sukkeret i lidt efter lidt. Vend resterende sukker + kokos i og pisk i 2 min. Sæt marengsdejen i små toppe på plader med bagepapir drysset let med sukker og bag ved 125° i 45 min. Lad kagerne afkøle. Anret marengsene med de bagte rabarber ovenpå.
- 160 KCAL