æbler

Æble- & blommecrumble

Danske æbler er noget af det bedste lige nu. Så prøv byens bedste crumble.

4

Ingredienser

  • 3 udkernede, fintsnittede æbler, f.eks. coxorange
  • 4 flækkede, udkernede, blå blommer
  • lidt citronsaft
  • 2 spsk rørsukker
  • Crumble:
  • 25 g bran- eller speltflager
  • 25 g hakkede mandler
  • 50 g fint rørsukker eller kokossukker
  • 1 tsk stødt kanel
  • 50 g smør
  • Servering:
  • 1 dl syrnet fløde 9%
  • evt. korn af ½ stang vanilje

Sådan gør du:

  1. Vend æbler og blommer med citronsaft og sukker, før de fordeles i fire ovnfaste forme. Bland spelt, mandler, sukker og kanel.
  2. Smuldr smørret ud i dejen med fingrene, så det bliver jævnt fordel. Top dejen over æblerne og bag dem i ovnen ved 200° i ca. 20 minutter, til crumblen er gylden og sprød. Server desserten lun med syrnet fløde, der evt. er smagt til med lidt vanilje.
  3. 320 kalorier pr. person.