Æbleflæsk med timian

Æbleflæsk med timian

Den gode gamle danske ret æbleflæsk er en efterårs- og juleklassiker i mange hjem. Her får du en opskrift på æbleflæsk med timian.

4-6 personer

Ingredienser

  • 12 (½ cm tykke) skiver svinebryst koge- eller stegestykke
  • salt, peber
  • 1 kg syrlige æbler
  • 2 tsk. friske timianblade eller 1 tsk. tørrede
  • evt. lidt sukker
  • Tilbehør:
  • rugbrød

Sådan laver du æbleflæsk med timian

  1. Dup skiverne tørre med køkkenrulle. Krydr med peber. Varm panden op ved god varme. Brun skiverne 1 min. på hver side.
  2. Skru ned til middelvarme, vend skiverne jævnligt, til de er gyldne og sprøde. Drys med salt. Læg skiverne på køkkenrulle i ca. 1 min.
  3. Rens æblerne for kernehus, blomster og stilke, og skær dem uskrællede i tynde både. Steg æblebådene møre i lidt af stegefedtet, tilsæt timian, og steg det med et par min. Smag evt. til med lidt sukker.
  4. Fordel flæsk og æbler på et fad. Pynt evt. med ekstra timian.