Saftige æbleboller med spelt

Saftige æbleboller med spelt

Æblerne gør bollerne dejligt saftige, og så har de en skøn sødme og velkrydret smag af kanel og kardemomme. Tip: I stedet for speltflager kan du bruge grovvalsede havregryn.

10 stk

Total:35 minutter

Arbejdstid:15 minutter

Ingredienser

  • 100 g smør
  • 1 dl mælk
  • 1 dl tykmælk eller yoghurt naturel
  • 25 g gær
  • 2 æg
  • 1 spsk stødt kanel
  • 1 spsk stødt kardemomme
  • 2 spsk rørsukker
  • 2 tsk groft salt
  • 200 g revet æble
  • 75 g speltflager
  • 100 g hvidt fuldkornshvedemel
  • ca. 300 g hvedemel
  • speltflager til drys

Sådan gør du:

  1. Smelt smørret og lun mælken heri. Hæld væsken i en skål sammen med tykmælk og opløs gæren heri. Tilsæt æg, krydderier, sukker, salt, groft revet æble og speltflager. Tilsæt hvid hvede og ælt dernæst hvedemel i dejen lidt ad gangen. Ælt dejen i ca. 10 minutter på en røremaskine, til den har konsistens som en tyk grød. Stil dejen tildækket til hævning et lunt sted i 2 timer.
  2. Dyp en stor ske i koldt vand og form skødesløst dejen til 10 boller. Vend dem forsigtigt i speltflager og læg bollerne på et stykke bagepapir. Lad dem hæve tildækket i ca. 30 minutter.
  3. Tænd ovnen på 250 grader varmluft og lad en bageplade blive i ovnen, så den er godt varm. Når ovnen er varm løftes bagepapir med boller forsigtigt over på den varme bageplade. Bag bollerne i 10 minutter. Sænk varmen til 225 grader og bag yderligere 10 minutter. Sluk for ovnen og lad bollerne stå i 5 minutter, før de tages ud og afkøles på en bagerist.