Amerikanske pandekager

Amerikanske pandekager med frugtsalat

Lækre amerikanske pandekager, som du kan lave til både brunch eller dessert. Frugtsalaten kan du variere alt efter sæson og smag

Amerikanske pandekager til 5 personer

Total:45 minutter

Ingredienser

  • Dej:
  • 2 æg
  • 2 spsk rørsukker
  • 3½ dl sødmælk
  • 5 dl hvedemel
  • 1 stang vanilje
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 tsk salt
  • 2 spsk smeltet smør
  • smør til bagning.
  • Frugtsalat:
  • ½ galiamelon i kugler eller tern
  • 100 g hindbær
  • 100 g jordbær
  • 100 g brombær
  • 2 spsk ahornsirup.

Sådan laver du amerikanske pandekager

  1. 1. Pisk æg og rørsukker sammen i en skål, rør derefter mælken i. Bland mel, korn fra en stang vanilje, bagepulver og salt. Rør det derefter i æggemassen, til sidst røres smørret i. Lad dejen hvile i køleskabet i 30 minutter.
  2. 2. Vend frugterne sammen med ahornsirup og lad det trække indtil servering.
  3. 3. Steg pandekager på panden i smør – et par minutter på hver side. Servér med frugtsalat til.