Andebryst med rød pesto

Andebryst med rød pesto

4 personer

Ingredienser

  • 2 andebrystfileter a 300 g
  • salt, peber
  • 200 g pasta, f.eks. rør
  • Rød pesto:
  • 3 friske tomater
  • 4 soltørrede tomater fra oliemarinade
  • 1 fed hvidløg
  • 30 g parmesanost
  • 25 g hasselnødder
  • 1 spsk. olivenolie
  • 2 spsk. citronsaft
  • 2 spsk. kogevand fra pastaen
  • 1/2 tsk. salt
  • peber
  • Pynt:
  • 2 tomater
  • 1 forårsløg
  • persille eller basilikum
  • Tilbehør: evt. krølsalat blandet med rød peber, blomkålsbuketter og agurk dryppet med citronsaft

  1. Læg andebrystfileterne i en smurt bradepande, krydr med salt og peber, og stil fadet i ovnen ved 225 gr. i ca. 25 min. På midterste ovnribbe.
  2. Skær fedtet af kødet. Skær kødet i tynde, skrå skiver.
  3. Skold og flå tomaterne, halver dem, og skrab saft og kerner ud, det skal ikke bruges. Kom alle ingredienser til pestoen i en blender eller foodprocessor, og miks det til en jævn masse.
  4. Kog pastaen efter anvisning på emballagen, og afdryp den i en sigte. Vend pestoen i pastaen. Pynt med tomater i tern, snittet forårsløg samt basilikum eller persille. Server pastaen til andekødet.