Appelsinsalat med quinoa

Appelsinsalat med quinoa, pistacienødder og mynte

En dejlig anderledes appelsinsalat med den skønneste dressing.

Appelsinsalat til 4 personer

Total:20 minutter

Ingredienser

  • 150 g hvid quinoa
  • 1 spsk olivenolie
  • 4 store appelsiner
  • 1 rødløg, skåret i tynde skiver
  • 100 g rucola
  • 1 bundt mynte
  • 50 g pistacienødder
  • Ponzu-dressing:
  • 1½ spsk limesaft
  • 1½ spsk citronsaft
  • 1½ spsk mirin (sød risvin)
  • 2 spsk soja
  • 1 spsk rørsukker
  • 2 spsk riseddike

Sådan laver du appelsinsalat med ponzu-dressing

  1. 1. Skyl quinoaen under koldt vand, inden du koger den i letsaltet vand i ca. 10-15 minutter. Dræn quinoaen for vand, og rist den på en varm pande i 1 spsk olivenolie i ca. 1 minut, og stil den til side til afkøling.
  2. 2. Skær appelsinerne fri for skal og hvide hinder, og skær dem i tynde, runde skiver. Skræl og skær rødløget i tynde skiver. Skyl rucolaen, og slyng den tør. Kom salat, quinoa, appelsinskiver og rødløg i en skål.
  3. 3. Kom alt til dressingen i et glas med låg, og ryst det sammen, og fordel dressingen over salaten. Pynt med mynteblade og pistacienødder. 

Hvad er ponzu?

Ponzu-sauce eller ponzu-dressing er en japansk citrussauce, som består af limesaft, citronsaft, mirin og soja. 

Ponzu er perfekt dyppelse til kolde nudler, dressing til salater, tilbehør til dumplings og grillet kød eller fisk.