Bagte rabarber med marengstop
Sød og sprød dessert - perfekt både til hverdag og fest.
4
Ingredienser
- 500 g rabarber
- 2-3 spsk rørsukker
- korn af 1 stang vanilje
- 1 spsk reven ingefær
- MARENGS:
- 3 æggehvider
- 100 g sukker
Sådan gør du:
- Rens og snit rabarberne i 2-3 cm-stykker, kom dem i en skål og vend dem med sukker, vanilje og ingefær og fordel dem i 4 små ovnfaste skåle eller forme. Pisk æggehviderne skummende og tilsæt sukkeret lidt efter lidt, mens der piskes. Pisk, til æggehviderne er helt hvide og stive. Fordel marengsdejen over frugten og bag desserterne nederst i ovnen ved 200° 15-20 min., til de er gyldne på toppen. Nyd dem lune.
- Energi pr. pers.: 180 kcal, fedt 2%, protein 12%, kulhydrat 86%