Banan tarte tatin
Banan tarte tatin er en sød fransk klassiker, som er nem at lave.
(6 personer)
Ingredienser
- Arbejdstid: 25 min.
- Stege/bagetid: 30 min.
- Ikke fryse-egnet
- 1 rulle butterdej (250 g)
- 125 g rørsukker
- 75 g smør
- ½ tsk stødt kanel
- 1 knsp salt
- 6 bananer
- 1 spsk citronsaft
- Tilbehør:
- 2½ dl cremefraiche eller piskefløde eller 1 liter vaniljeis
- Tænd ovnen på 200 grader. Rul dejen ud og skær den ud i en cirkel lidt større end din stegepande (der skal kunne tåle at gå i ovnen). Prik dejcirklen med en gaffel og sæt den i køleskabet.
- Smelt sukkeret på panden og lad det blive lysebrunt. Tilsæt smør og kog det jævnt. Tilsæt kanel og salt. Pil bananerne, halvér dem på langs og læg dem i karamellen. Lad dem simre 2-3 min. Dryp med citronsaft og læg dejlåget over bananerne. Sæt panden i ovnen, til dejen er gennembagt – ca. 20 min.
- Tag panden ud af ovnen og lad den stå 3-5 min. Læg et fad over panden og vend rundt, så tærten kommer ud på fadet. Servér med cremefraiche, flødeskum eller vaniljeis.
- Tip: Til voksne kan tærten evt. stænkes eller flamberes med rom.