Restaurant Fasangården på Frederiksberg

Guide til restauranter: Her skal du spise på Frederiksberg

Mangler du en god madoplevelse på Frederiksberg i København? Her får du vores 15 bedste bud på spisesteder og restauranter, du skal prøve i bydelen.

Der er et væld af gode restauranter i hjertet af Frederiksberg, og det bedste af det hele er næsten, at mange af dem har hyggelige fortovspladser, som på Frederiksberg Allé, eller ligger i første parket til grønne parker og stemningsfulde områder.

Her får du vores guide til de bedste spisesteder på det mondæne Frederiksberg, om du er til bistro, café, lokalt brasserie eller klassisk restaurant.

Polly

Både til morgen, frokost og aften er du sikret et lækkert måltid hos Polly på Frederiksberg. Stedet er muligvis bedst kendt for sin brunch, hvor de bl.a. serverer de bedste eggs benedict, men skal dine smagsløg forkæles, er restaurant et besøg værd i aftentimerne også.

Adresse: Gl. Kongevej 96, 1850 Frederiksberg C

Læs mere her: https://restaurantpolly.dk/

Restaurant Alf

Alf

På Restaurant Alf er menukortet inspireret af Paris og det franske køkken, når køkkenet eksperimenteter med velsmagende og lækre retter. Med plads til 35 mennesker er deres vision at skabe en moderne og uhøjtidelig restaurantoplevelse, hvor maden er inspireret af sæsonen og ejeren Maltes humør på dagen.

Adresse: Gl. Kongevej 86A, 1850 Frederiksberg C

Læs mere her: https://www.restaurantalf.dk/

Restaurant Piola Pastificio

Piola Pastificio

Er du på udkig efter frisk pasta, skal du besøge denne italienske perle. Hver morgen laver de traditionstro, håndlavet pasta i deres butik, der om aftenen serveres i restauranten. Så hvis du går ned ad promenaden og får lyst til velsmagende pasta, er dette stedet for dig.

Adresse: Thorvaldsensvej 2C, 1871 Frederksberg

Læs mere her: https://www.piola.dk/

Brasserie Sokkelund

Sokkelund

I hjertet af Frederiksberg finder du det populære brasserie Sokkelund, hvor stemningen altid er god og rammerne er hyggelige. Til frokost serverer de bl.a. klassisk smørrebrød med danske råvarer, som altid er en kulinarisk oplevelse, og til aften serveres velsmagende retter og gode vine.

Adresse: Smallegade 36, 2000 Frederiksberg

Læs mere her: https://sokkelund.dk/

Restaurant Bouillon

Bouillon

Restauranten er hurtigt blevet populær på Frederiksberg, fordi den tilbyder franske klassikere til meget billige priser. Som på ethvert fransk brasserie kan du få alt lige sprøde salater til saftige steaks, men vær opmærksom på, at du ikke har bordet længe.

Adresse: Solbjergvej 3, 2000 Frederiksberg

Læs mere her: https://restaurantbouillon.dk/

Restaurant Circolo

Circolo

Er du på udkig efter et måltid, hvor du er sikret lækre retter fra det italienske køkken, så slå vejen forbi Circolo på Gammel Kongevej. Her er du sikret autentiske opskrifter direkte fra promenaden i Toscana, hvor du på menukortet kan finde hjemmelavet pasta, kød, fisk og skaldyr tilberedt over kul. Alle ingredienser er så vidt muligt lokale, danske og biodynamiske - og det samme er deres vinkort.

Adresse: Gl. Kongevej 74D, st. 2, 1850 Frederiksberg

Læs mere her: https://www.ristorantecircolo.dk/

Hooked Frederiksberg

Hooked

Hvis du er vild med fish'n'chips, håndskåret tartar af laks eller måske en hotdog med hummerkød, så skal du vende snuden mod Smallegade, hvor Hooked ligger! Stedet har virkelig styr på at lave lækker junkfood med fisk og skaldyr i centrum, så det er et godt bud til både middag og aften. Hooked har også andre lokationer rundt i hele byen, som for eksempel i Kødbyen på Vesterbro.

Adresse: Smallegade 20B, 2000 Frederiksberg

Læs mere her: https://gethooked.dk/

Restaurant San Marco Junior

San Marco Junior

Stedet har italienske rødder, og netop de kan smages, når restauranten serverer god mad af høj kvalitet. Den familiedrevede restaurant byder på mad i klassisk brasserie tradition, som er tro mod det italienske ophav. Du kan nyde all-day dining i afslappet stil, hvor de både byder på morgenmad, frokost og aftensmad med friske og sæsonaktuelle råvarer.

Adresse: Falkoner Alle 10, 2000 Frederiksberg

Læs mere her: https://www.sanmarcojunior.dk/

Restaurant formel B

Formel B

Formel B er kendt som en restaurant, der ikke går på kompromis med kvaliteten i deres restaurant og på deres menukort. Og apropos navnet, så har de desuden fundet den perfekte formel på, hvordan man skaber en fuldendt aften i deres hyggelige lokaler. De har siden 2004 haft en stjerne i Michelin-guiden, og det skyldes muligvis deres overbevisning om, at deres restaurant skal skabe oplevelser, hvor der er plads til mad og vin i frie og afslappede rammer.

Adresse: Vesterbrogade 184, 1800 Frederiksberg C

Læs mere her: https://formelfamily.dk/formelb/

Restaurant Lupo

Lupo

Frederiksberg har masser af italienske spisesteder, og Lupo er et af de bedste! På restauranten serveres smagfulde pastaretter, og derudover kan køkkenet også trylle med deres fiske- og kødserveringer. Både gæster og de, der går forbi stedet, kan dufte maden helt ude på gaden. På Lupo kan du drømme dig væk til Aperol Spritz' på Amalfikysten - så sørger de for, at maden spiller.

Adresse: Solbjergvej 8, 2000 Frederiksberg

Læs mere her: https://www.madklubben.dk/restauranter/koebenhavn/lupo/frederiksberg

Restaurant Enomania

Enomania

Enomania er et sandt paradis for vinelskere. Med deres velsmagende italienske menukort, uendelige flasker italiensk topvin og hyggelige atmosfære danner de rammerne for en fuldendt aften. Hvis du har en snude for topklassevin, bliver du bestemt ikke skuffet efter et blik i deres overdådige vinkort.

Adresse: Vesterbrogade 187, 1800 Frederiksberg C

Læs mere her: http://www.enomania.dk/

Anarki

Denne lille bistro på Frederiksberg skal man ikke kimse ad. Som navnet antyder, går Anarki nemlig sine helt egne veje, når det kommer til at eksperimentere med menukortet. De henter sin inspiration fra alle verdenshjøerner med jordnære, hjertevarme retter, og vinkortet er spækket til med kvalitetsvine. Prøv eventuelt deres family-styled dinner, som deles af bordet, hvis du vil gå all-in på bistrostilen.

Adresse: Vodroffsvej 47, 1900 Frederiksberg C

Læs mere her: https://restaurant-anarki.dk/anarki/

Sans Souci

Hos Sans Souci er kvalitetstid i højsædet, når du kommer forbi den smukke allé, og stedet gør sig umage med, at man lægger telefonen fra sig og nyder hinanden, når man spiser på deres restaurant. Hvis du er på udkig efter en hyggelig aften med enormt god mad, så er det her en restaurant for dig.

Adresse: Madvigs Allé 15, 1829 Frederiksberg C

Læs mere her: https://sanssouci1902.dk/

Fasangården

Fasangården

Fasangården er nok en af de restauranter, der har den smukkeste beliggenhed på hele Frederiksberg. Den ligger nemlig i Frederiksberg Have, og til både frokost og aften kan du får delikate retter. F.eks. deres frokostbord til middag eller deres 3-retters menu til aftensmad er besøget værd.

Adresse: Søndre Fasanvej 73, 2000 Frederiksberg

Læs mere: https://meyers.dk/restauranter/fasangaarden/

Mielcke & Hurtigkarl

Mielcke & Hurtigkarl

Lige ved promenaden i Frederiksberg Have ligger gourmetrestauranten Mielcke & Hurtigkarl. I det charmerende orangeri og gamle lokaler fra 1744 lader restauranten sig inspirere af japanske ingredienser, men det er ikke dominerende i deres madlavning. De er erklæret til toppen af dansk gastronomi, og filosofien bag køkkenet er at lade menuen diktere af de råvarer, der er til rådighed i naturen.

Adresse: Frederiksberg Runddel 1, 2000 Frederiksberg

Læs mere her: https://www.mhcph.com/

Restaurant Frederiksberg