Pasta med tomatkompot og selleri

Billig aftensmad: Pasta med tomatkompot og selleri

Pasta Basta! De fleste er familier er glade for pasta. Det er en let måde at få nok mad til hele familien i en travl hverdag. Med gode grøntsager er retten mættende på en fin måde. Med dagen uden kød støtter man miljøet, og så er det også billig aftensmad. Her får du opskriften på billig og nem aftensmad til 4 personer:

4 personer

Total:40 minutter

Arbejdstid:20 minutter

Ingredienser

  • 300-500 g båndpasta (tørret)
  • 1 liter vand + 2 tsk. groft salt pr. 100 g pasta
  • Tomatkompot:
  • 500 g tomater
  • 1 spsk. olivenolie
  • 2 fed hvidløg
  • 3-4 kviste frisk timian (eller 1 tsk. tørret)
  • salt og friskkværnet peber
  • et lille drys sukker
  • 1 knoldselleri
  • ca. 1 dl vand
  • ½ citron
  • 1 bundt forårsløg
  • Tilbehør:
  • evt. parmesanost (eller anden fast ost)

Sådan laver du pasta med tomatkompot

  1. Tomatkompot: Skær tomaterne i grove stykker. Steg knust hvidløg i varm olie i en gryde. Tilsæt tomatstykker og timian, og krydr med salt, peber og sukker.
  2. Skrub sellerien fri for jord, og skær den i terninger. Bland dem med tomaterne, og tilsæt vand og citronsaft.
  3. Kog under låg til sellerien er mør - ca. 7-8 min. Tilsæt fintsnittede forårsløg de sidste par min. af kogetiden.
  4. Tilsæt fintsnittede forårsløg de sidste par min. af kogetiden.
  5. Pasta: Sæt vand til pastaen over at koge. Kog pastaen uden låg, og rør i gryden af og til. Læs kogetiden på emballagen. Smag på pastaen, og kog den kun så længe, at den stadig har bid, men uden at den er melet i midten. Hæld den i et dørslag, når den er færdig.
  6. Bland straks den friskkogte pasta sammen med tomatkompot med selleri, og servér retten frisklavet, evt. med et drys revet ost.

TIP:

Når det kommer til pasta, så hænger pris og kvalitet som regel sammen. Tørret pasta skal være lavet af 100% durumhvede, som er en hård hvedetype. Billig pasta tilsættes nogle gange blødere typer hvedemel, som gør pastaen sej og klistret.