Biscotti med tranebær
Ca. 25-30 stk.
125 g sukker
1 æg og 1 æggeblomme
125 g fin durummel
½ tsk bagepulver og et nip salt
100 g groftrevet
Grand Cru marcipan
75 g tørrede tranebær
æggehvide til pensling.
Pisk sukker, æg og æggeblomme til en tyk creme.
Tilsæt de øvrige ingredienser, og form tre aflange brød. Det gør ikke spor, at de løber lidt ud i bredden, fordi dejen er blød, sådan skal de være. Pensl med æggehvide, og bag ved 200 grader i ca. 20 minutter.
Skær de afkølede brød i 1 cm tykke skiver på langs, læg dem side om side på bagepapir på pladen, og tør dem i en 75 grader varm ovn ¾-1 time.