Bløde grovboller med courgette
Lav dejen aftenen før, lad den hæve natten over i køleskabet.
4 personer, 12 boller
Ingredienser
- 25 g gær
- 5 dl koldt vand
- 1 spsk salt
- 1 spsk honning
- 2,5-3 dl reven courgette
- 150 g groft rugmel
- 150 g fuldkornshvedemel
- 400-450 g hvedemel
Sådan gør du:
- Rør gæren ud i det lune vand og tilsæt salt, honning samt courgette.
- Rør rug- og fuldkornsmel i dejen og rør hvedemelet i lidt efter lidt, til du har en smidig dej. Lad dejen hæve tildækket i køleskabet natten over.
- Ælt dejen igennem − evt. med ekstra mel, del og form den til 12 boller, der sættes på plader med bagepapir og efterhæver 30 minutter.
- Pensl bollerne med lidt vand og bag dem gyldne ved 225° i ca. 20 minutter.