Blomme crumble med hasselnødder
Denne crumblecake-opskrift stammer fra New Zealand og er noget anderledes, end hvad vi forstår ved denne form for kage.
8 personer
Ingredienser
- 2 æg
- 225 g sukker
- 150 g smeltet smør
- 1 tsk. vaniljessens eller vaniljesukker
- 150 g hvedemel
- 1½ tsk. bagepulver
- 2 tsk. stødt ingefær
- 300 g blommer
- 50 g hasselnøddeflager
- 2 spsk. sukker, gerne rørsukker
- For en springform, 22 cm. i diameter, med bagepapir.
- Pisk æg og sukker sammen, til det er cremet. Kom smeltet smør og vaniljeessens i. Bland hvedemel, bagepulver og ingefær, og vend det i.
- Halver og udsten blommerne. Skær dem i både. Kom halvdelen af dejen i bageformen, og fordel blommerne over. Fordel resten af dejen over.
- Fordel hasselnødder og rørsukker over kagen. Bag kagen ved 175 gr. på midterste ovnribbe ca. 50-60 min.