Bøf stroganoff med squash og rosmarin
Lækker bøf stroganoff med masser af grønt - og masser af smag. Her får du opskriften på den klassiske gryderet bøf stroganoff i en grønnere og mere kalorielet udgave.
Bøf stroganoff til 4 personer
Ingredienser
- 1 løg
- 30 g smør
- 750 g skært oksekød
- 1 knsp cayennepeber
- 2-3 kviste rosmarin
- 10-15 brune champignon eller andre svampe
- 2 squash
- 2 dl vand
- 1 dåse tomatpure (140 g)
- 4 spsk cremefraiche 38 %
- 20 g majsstivelse, maizena
- salt og peber
- tilbehør:
- 100 g brune ris eller parboiled ris
- 40 g vilde ris
- finthakket persille eller løvstikke
Sådan gør du
- [600 kcal pr. person]
- 1/ Sæt risene over i en gryde med vand. Lad dem simre som anvist på pakken.
- 2/ Hak løget fint. Svits det i en gryde med smørret. Tilsæt kødstykkerne, og brun dem nogle minutter, mens du rører i gryden. Tilsæt cayennepeber og rosmarin. Tilsæt champignon skåret i kvarter og squash skåret i halve skiver. Lad det simre under låg ca. 10 min.
- 3/ Kom vand og tomatpure i retten. Rør godt rundt. Tilsæt cremefraiche. Bland derefter maizena med vand efter pakkens anvisning, og tilsæt lidt ad gangen, indtil retten får den rigtige konsistens.
- 4/ Lad retten småsimre i ca. 1/2 time, til kødet er mørt. Smag til med salt og peber
- 5/ Vend risene med finthakket persille, og servér med den varme gryderet.
PRØV OGSÅ: Spicy kyllingegryde