Sunde pandekager

Boghvedepandekager

Du kan lave dejen i forvejen, opbevare den på køl og stege de små pandekager, når dine gæster er kommet. Top med det, du bedst kan lide. Jeg er vild med denne kombi!

12-14 stk.

Ingredienser

  • 2 æg
  • 3 dl vand
  • 200 g boghvedemel
  • lidt salt
  • 1 spsk blå birkes
  • 1 tsk citronskal, fintrevet
  • 2 bananer
  • kokosflager
  • blåbær

Sådan gør du

  1. Pisk æg og vand sammen. Bland boghvedemel, et nip salt, birkes og citronskal i æggeblandingen. Tilsæt evt. mere vand (konsistensen skal være lidt tykkere end almindelig pandekagedej).
  2. Kom små dejklatter (2-3 ad gangen) på en pande, gerne en slip-let-pande, med lidt olie eller smør, og steg de små pandekager gyldne. De skal have et par minutter på hver side.
  3. Skær bananerne i skiver. Top med banan, kokosflager , blåbær og gerne lidt sirup. Server straks.