Brombær-æble-pie

Brombær-æble-pie

En skøn tærte med sensommerens dejligste frugter og bær.

(8 pers.)

Ingredienser

  • Fyld:
  • 300 g brombær
  • 2 æbler
  • 300 g sukker
  • 75 g hvedemel
  • 30 g smør
  • Tærtedej:
  • 150 g smør
  • 250 g hvedemel
  • 1 æg
  • Tilbehør:
  • flødeskum og evt. jordbær

  1. Smuldr smørret i melet. Saml dejen med ægget. Lad dejen hvile i køleskab ca. ½ time. Udrul lidt mere end halvdelen af dejen, og for en smurt tærteform, ca. 22 cm i diameter, hermed.
  2. Skyl brombærrene i en sigte, og afdryp dem. Skær æblerne i 1 x 1 cm’s tern. Bland brombær og æbletern godt med sukker og hvedemel, og fordel det i tærtebunden. Fordel smørklatter over. Udrul resten af dejen, og læg den over tærten som låg. Snit nogle huller i dejen.
  3. Bag pien ca. 50 min. ved 175 gr. på midterste ovnribbe. Server kagen afkølet med flødeskum.