Jamie Olivers brownies
Vi er vilde med Jamie Olivers opskrifter - og denne lækre opskrift på brownies er ingen undtagelse. Se her, hvordan du bager verdens bedste brownies i følge Jamie Oliver.
Brownies til 12 personer
Total:45 minutter
Ingredienser
- 200 g god mørk chokolade (70 % kakaoindhold)
- 250 g usaltet smør ved stuetemperatur
- 200 g fint, lyst rørsukker
- 6 spsk kakao
- 4 spsk m. top hvedemel
- ½ tsk bagepulver
- havsalt
- 1 håndfuld kandiseret ingefær
- 4 æg
- 1 håndfuld pekannødder
- 1 håndfuld tørrede surkirsebær
- 1 klementin, usprøjtet
- cremefraiche, til servering
Sådan laver du Jamie Olivers brownies
- 1. Bank chokoladen, mens den stadig er pakket ind, og hak smørret groft. Kom chokoladestykker og smør i foodprocessoren, og tilsæt 200 g fint, lyst rørsukker, 6 spsk kakao, 4 spsk m. top hvedemel iblandet ½ tsk bagepulver, 1 nip salt og kandiseret ingefær.
- 2. Lynblend alt sammen. Slå æggene ud i, mens foodprocessoren kører. Krøl et stort stykke bagepapir sammen under den kolde hane. Glat det ud, og læg det i en lille bageform (ca. 32 x 26 cm), dryp olivenolie over, og gnid det i.
- 3. Kom brownieblandingen i bradepanden i et ca. 2½ cm jævnt lag; brug en dejskraber. Drys pekannødder og surkisebær over og pres dem lidt ned i dejen. Drys fintrevet klementinskal over (kun det orange).
- 4. Sæt pladen i ovnen på øverste rille i 12-14 min. Tag bradepanden med brownies ud af ovnen og lad dem svale, inden du serverer de lune brownies med en båd klementin (den hvis skal blev revet ned i dejen) og en klat cremefraiche.