Brunsvigerboller

Brunsvigerboller

Klassisk fynsk brunsviger – her bagt som boller med masser af remonce.

Brunsvigerboller

Tid: ca. 30 min. plus hæve-  og bagetid

(12 stk.)

2 dl mælk

50 g smør

1½ dl yoghurt naturel

50 g gær

2 æg

50 g sukker

2 tsk. salt

ca. 650 g hvedemel + lidt mel til udrulning

Remonce: 125 g blødt smør200 g brun farin 1 spsk. sirup1 tsk. kanel

1.  Lun mælken og smelt smørret heri. Hæld væsken i en skål sammen med yoghurt, og opløs gæren heri.

2.  Tilsæt æg, sukker og salt, og rør hvedemel i dejen lidt ad gangen. Ælt, til dejen er glat og smidig. Stil dejen til-dækket til hævning et lunt sted i 1 time.

3.  Rul dejen ud på et meldrysset bord. Del den i 12 stykker. Tril til boller, og tryk dem let flade med hånden. Læg bollerne på en bage-plade med bagepapir, og lad dem hæve i ca. 15 min.

4.  Tænd ovnen på 200 grader.

5.  Rør smør med brun farin, sirup og kanel.

6. Lav små huller i dejen med fingrene, og smør remoncen på dejstykkerne. Bag kagerne i midten af ovnen i ca. 10 min.

TIP

Brunsvigere bliver hurtigt tørre og er derfor bedst nybagte. Daggamle smager de bedst efter en tur på brødristeren eller i mikroovnen.

► SE OGSÅ: Lækkerier til alle vaniljefans

► SE OGSÅ: Bagt french toast med nutella