Burgerboller

Burgerboller

(12 stk.)

Ingredienser

  • Arbejdstid: 45 min.
  • Hævetid: 1½ time
  • Bagetid: 15 min.
  • Fryse-egnet
  • Ingredienser:
  • 50 g smør
  • 2½ dl mælk
  • 1 dl vand
  • 25 g gær
  • 1 spsk sukker
  • 2 tsk salt
  • 1 tsk stødt kardemomme
  • 1 æg
  • ca. 600 g hvedemel
  • 1 æg til pensling
  • sesamfrø

  1. Smelt smørret og tilsæt mælk og vand, så væsken kommer under 37 grader.
  2. Rør gæren ud i væsken og tilsæt sukker, salt, kardemomme og sammenpisket æg.
  3. Rør melet i dejen og ælt den godt igennem. Lad den hæve tildækket til dobbelt størrelse – ca. 1 time.
  4. Vend dejen ud på et meldrysset bord og del den i 12 stykker. Form dem til boller og læg dem på 2 bageplader med bagepapir.
  5. Tryk dem flade og lad dem hvile, mens ovnen bliver 200 grader (varmluft).
  6. Pensl bollerne med sammenpisket æg og drys med sesamfrø.
  7. Bag dem 12-15 min. og lad dem afkøle på en rist.