Cheesecake med blåbær
Den sprøde kiksebund er toppet med en lækker ostecreme og blåbærsirup. En ren himmerigsmundfuld for alle, som har en svaghed for søde sager.
Tid: ca. 30 min. plus tid til at hvile (ca. 12 pers.)
200 g frosne blåbær
30 g sukker
150 g smør
250 g Digestive eller Bastogne kiks
smør og sukker til formen (ca. 40 g sukker)
Fyld:
4 blade husblas
400 g flødeost naturel
1½ dl cremefraiche
18 % 125 g flormelis
2½ dl piskefløde
1. Kom blåbær og sukker i en lille gryde, og kog bærrene ved svag varme i ca. 8 min., indtil de tykner. Tag gryden af varmen. Mos blåbærrene gennem en sigte, og sæt blåbærsiruppen til side til afkøling.
2. Tænd ovnen på 200 grader.
3. Smelt smør og afkøl. Kom kiksene i en frysepose, og knus dem godt med en kødhammer. De skal være helt smuldret. Rør de knuste kiks med smørret.
4. Smør en springform, ca. 22 cm diameter, og drys den med sukker.
5. Kom kikseblandingen i bunden, og pres den godt sammen – ca. 1 cm op ad kanten. Bag bunden i ca. 15 min. Afkøl bunden.
6. Udblød husblas i koldt vand i ca. 5 min. Vrid husblassen fri for vand, og smelt den ved meget svag varme i en skål over vandbad.
7. Pisk flødeost med cremefraiche og flormelis. Pisk fløden til skum.
8. Sigt husblassen over i et par skefulde af flødeostcremen, og rør det hurtigt sammen. Rør dernæst husblascremen sammen med resten af flødeostcremen, og vend flødeskummet i.
9. Fordel ostecremen på kiksebunden. Tilsæt blåbærsirup, og kør forsigtigt med en gaffel, så cremen bliver marmoreret. Stil kagen tildækket i køleskabet i min. 3 timer.
FLØDEOST findes i et utal af varianter på markedet, og fælles for dem alle er, at de har en mild smag og en smørbar konsistens. Nogle flødeoste indeholder krydderurter, men naturel er flødeost en selvskreven ingrediens i f.eks. en cheesecake, ligesom den også anvendes til frosting på cupcakes og gulerods-kage.