Chokoladekager med nougatcreme og blåbær

Chokoladekager med nougatcreme og blåbær

Små, delikate kager med nougatcreme. Serverer du bobler til, så husk, at den skal være sød.

12 stk. Chokoladekager med nougatcreme og blåbær

Total:45 minutter

Ingredienser

  • 2 blade husblas
  • 150 g nougat
  • 1 dl piskefløde
  • 1½ dl piskefløde til skum
  • 3 æg
  • 225 g sukker
  • 150 g mørk chokolade
  • 200 g smør
  • 100 g mel
  • 75 g valnødder
  • lidt kakao
  • Pynt: hakket hvid chokolade, 100 g blåbærog lidt frisk mynte.

Sådan laver du chokoladekager med nougatcreme:

  1. 1. Kom husblas i en skål med koldt vand og lad det udbløde. Skær nougaten i små tern og kom det i en skål.
  2. 2. Hæld 1 dl piskefløde i en lille gryde og opvarm det, kom udblødt husblas i den varme fløde og rør rundt så husblassen smelter. Sigt den varme fløde over i skålen med nougat og rør det jævnt. Pisk den anden portion fløde til flødeskum og vend det i nougatmassen. Hæld det i en lille form og sæt det i køleskabet 3 timer.
  3. 3. Pisk æg og sukker hvidt med en elpisker. Smelt smør og chokolade i en skål over vandbad. Rør æggemassen sammen med chokolademassen. Hak valnødderne groft. Sigt melet i dejen og vend det forsigtigt i og afslutningsvis vendes valnødderne i. Fyld dejen i muffinforme 2/3 dele op i formen.
  4. 4. Bag kagerne 15-18 minutter ved 185 grader. Tag kagerne ud af formen – drys med lidt kakao. Dyp en lille ske i varmt vand, og sæt en lille skefuld nougatcreme på hver kage. Pynt kagerne med hakket hvid chokolade, blåbær og frisk mynte.
  5. FORRET: Salat med pighvar, sprød serrano og pærer
  6. HOVEDRET: Tournedos med stegte svampe og brøndkarsecreme

Tip:

Du kan også bage chokoladekagen i en smurt springform af 22 cm og bage den 35 min ved 185 grader. Afkøle kagen og hælde nougatcremen over, og lad det stivne i køleskabet.