Cookie-kranse
ca. 40 stk.
Ingredienser
- 125 g smør
- 225 g hvedemel
- 100 g sukker
- 1 tsk. vaniljesukker
- 75 g hakket mørk chokolade
- 1 æg
- 1 æggehvide til pensling
- 50 g grofthakkede peanuts
- 3-4 spsk. tesukker
- Smuldr smørret i melet. Bland sukker, vaniljesukker og chokolade i. Tilsæt ægget, og saml dejen. Lad dejen hvile tildækket i køleskab ca. ½ time.
- Rul dejen ud på et meldrysset bord til ca. ½ cm’s i tykkelse. Udstik cirkler, hvor du bagefter udstikker et hul i midten, så du får kranse ud af det. Pensl kransene med æggehvide, og drys med peanuts og tesukker. De små udstukne cirkler kan du bare bage som runde småkager.
- Bag kransene ved 200 gr. på midterste ovnribbe ca. 8-10 min.