Cookies med kokos og chokolade

Cookies med kokos og chokolade

Alle elsker cookies! Disse sprøde cookies smager skønt og laves med kokos og chokolade, der sammen er en fantastisk kombination.

ca. 18 stk.

Total:35 minutter

Arbejdstid:25 minutter

Ingredienser

  • 100 g fuldkornshvedemel (eller alm. hvedemel)
  • 50 g kokosmel
  • 50 g havregryn
  • 1 tsk. bagepulver
  • ¼ tsk. salt
  • 75 g blødt smør
  • 75 g sukker
  • 50 g farin
  • 1 æg str. L
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 125 g mørk chokolade (groft hakket)

Sådan gør du:

  1. Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
  2. Bland mel, kokosmel, havregryn, bagepulver og salt godt sammen.
  3. Pisk smør, sukker og farin cremet i 2-3 min., og pisk æg og vaniljesukker i.
  4. Rør melblandingen i dejen á et par omgange, og tilsæt groft hakket chokolade.
  5. Form dejen til kastanje-store kugler (à ca. 30 g), og læg dem på 2 bageplader med bagepapir. Tryk dem lidt flade med fingrene eller en gaffel.
  6. Bag kagerne i 10-12 min. De må gerne være lidt underbagte i midten.
  7. Lad kagerne stå på pladerne i 2-3 min., og flyt dem så over på en rist til afkøling.
  8. Læg kagerne i en kagedåse.

Tip:

Du kan også bage én plade ad gangen ved 190 grader alm. ovnvarme.