Lækre cookies med Toffifee

Lækre cookies med Toffifee

Vidste du, at man sagtens kan bruge de lækre Toffifees i hjemmebagte cookies? Det kan man! De lækre cookies med karamel og havre er en opdateret luksusudgave af de traditionelle havregrynskager. Se her, hvordan du bager cookies med Toffifee...

Ca. 12 stk.

Total:30 minutter

Arbejdstid:15 minutter

Ingredienser

Cookies med Toffifee

  • 100 g smør
  • 100 g sukker
  • 2 spsk. sirup
  • 1 lille æg
  • 125 g hvedemel
  • ¼ tsk. salt
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 120 g havregryn
  • ¾ tsk. natron
  • 12 Toffifee karameller

Sådan bager du cookies med Toffifee

  1. Pisk smør, sukker og sirup godt sammen med en håndmikser. Pisk ægget i ca. 1 min.
  2. Kom hvedemel, salt, vaniljesukker, havregryn og natron i. Rør ca. 2 min. Rør 1x1 cm tern af Toffifee i.
  3. Fordel dejen i cirkler ca. 7 cm i diameter på bagepapir.
  4. Der skal være god afstand mellem kagerne, da de flyder ud, så du får brug for et par bageplader.
  5. Bag kagerne ved 175 gr. på midterste ovnribbe ca. 15 min.