Skøn currygryde: Sådan laver du lækker simremad med gris og ris

Skøn currygryde: Sådan laver du lækker simremad med gris og ris

Denne krydrede currygryde er fantastisk på kolde efterårsdage. Lad gryden stå og simre i en time, så bliver kødet dejlig mørt og smagfuldt.

6 personer

Ingredienser

  • 750 g afpudset nakkefilet af gris, skåret i tern
  • 3 spsk. hvedemel
  • salt og peber
  • 2 løg
  • 2 spsk. olie til bruning af kødet
  • 2 spsk. gul currypaste eller alm. karry
  • 2 dl vand
  • 1 ds. kokosmælk (eller brug 2 dl piskefløde og 2 dl bouillon)
  • 2-3 spsk. fishsauce eller sojasauce
  • 2 spsk. lime- eller citronsaft
  • 2 tsk. sukker
  • 2 spsk. friskreven ingefær
  • 2 fed hakket hvidløg
  • 1-2 tsk. sambal oelec (kan udelades)

Desuden:

  • 500 g broccoli eller broccolini
  • 2 æbler
  • 1 spsk. olie
  • 1 spsk. friskreven ingefær

Tilbehør:

  • løse ris f.eks. jasminris

Sådan gør du:

  1. Vend kødet i hvedemel, salt og peber. Brun kødet ad nogle omgange i olie i en stegegryde, tag al kødet op af gryden. Hak løgene.
  2. Svits løg og currypaste i gryden. Tilsæt vand, kokosmælk (eller fløde og bouillon), fishsauce, limesaft, sukker, ingefær, hvidløg og sambal oelek. Kog op, og kom kødet i gryden.
  3. Kog retten op igen, og lad den simre under låg ca. 1 time, til kødet er helt mørt. Rør i gryden undervejs.
  4. Del broccolien i buketter. Skær æblerne i kvarte både. Fjern kernehuse, stilke og blomster. Skær de kvarte æbler i tynde æblebåde.
  5. Lynsteg broccoli og æbler på en pande i olie. Tilsæt ingefær. Kom broccoli-æbleblandingen over, eller server det til gryderetten.