Ditte Ingemanns salat med krydrede kikærter
Disse lækre sprøde kikærter er skønne som topping i salater, men kan også bruges alene som en snack.
4
Ingredienser
- 1 dåse kikærter
- 1 spsk hvedemel
- 1 spsk olivenolie
- 1 tsk spidskommen
- 1 tsk stødt chili
- 2 tsk sød paprika
- 250 g cherrytomater
- 50 g blandet salat, fx spinatblade eller rucola
- Dressing:
- 1 spsk yoghurt naturel
- 1 spsk tahin
- 1 tsk citronsaft
- 1 spsk vand
- salt og peber
Sådan gør du:
- Lad kikærterne dryppe godt af i en sigte. Bland mel, olie, spidskommen, chili og paprika sammen og vend kikærterne godt rundt i blandingen. Spred kikærterne ud på en bageplade med bagepapir og bag dem ved 220 grader i ca. 20 minutter – rør undervejs. Lad dem køle helt af på bagepladen.
- Halver tomaterne, og bland dem sammen med salatbladene. Bland ingredienserne til dressingen sammen, og juster med vand, hvis den skal være tyndere. Smag dressingen til, og hæld den over salaten. Drys med sprøde kikærter, og server salaten med det samme.
- Se flere lækre opskrifter på ALTfordamerne.dk/opskrifter