Grillede steaks & forårsløg med bønnesalat & brøndkarsecreme
Næringsindhold
- Energi pr. person:650 Kcal
- Fedt:30 %
- Protein:32 %
- Kulhydrat:38 %
4
Ingredienser
- 4 gode steaks af oksekød eller ungkvæg a 150 g
- 2 tsk olivenolie
- salt, peber.
- Brøndkarsecreme:
- 1 bdt brøndkarse
- 1 fed hvidløg
- 1 dl syrnet fløde 9%
- 4 spsk friskbælgede ærter.
- Grillede forårsløg:
- 12-16 forårsløg
- 1 spsk olie.
- Bønnesalat:
- 250 g kogte, grønne bønner
- 1 lille fintsnittet rødløg
- 10-12 semidried tomater
- 25 g ristede, afskallede hasselnødder.
- Servering:
- 400 g brød.
Sådan gør du
- Pensl kødet med olie, drys salt og peber på og grill det over gode gløder 2-4 minutter på hver side, alt efter hvor stegt det ønskes.
- Brøndkarsecreme: Blend alle ingredienser sammen og smag til med salt og peber.
- Grillede forårsløg: Rens og skær løgene til. Vend dem i olie og sæt dem tre-fire stk. sammen på pinde. Grill dem et par minutter på hver side – de må gerne have lidt bid – og drys salt og peber på.
- Bønnesalat: Bland ingredienser med let hånd, krydr med salt og peber og servér til kødet med det øvrige tilbehør.