5 powerdrikke: Giv dig selv et energiboost
Trænger du til en lækker juice eller smoothie med masser af vitaminer? Vi har lavet fem powerdrikke, der styrker din krop. Find din favorit.
4
Ingredienser
- 1. ORANGE DRØM
- 1 kg gulerødder
- 4 appelsiner
- 1 fennikel
- 1 håndfuld isterninger
- 2. SPICY MANGO
- 5 dl frossen mango, evt. ananas
- saft fra 2 lime
- ¼-½ rød chili
- 4-5 dl kokosvand (kan købes i asiatiske butikker)
- 3. SUPERSMOOTHIE
- 2 bananer
- 4 dl frosne blåbær
- 4 spsk mandler
- 2 dl skyr
- 2 dl mælk
- 4. GREEN POWER
- 150 g babyspinat
- 1 avokado
- 2 bananer
- 2 kiwier
- 4 kviste mynte
- ca. 4 dl mandelmælk eller sojamælk
- 1 håndfuld isterninger
- 5. RØDT BOOST
- ½ kg rødbeder
- 4 æbler
- 5 dl frosne hindbær
- 25 g ingefær
- 2 tsk chiafrø
Sådan gør du:
- 1. ORANGE DRØM
- Skræl gulerødderne og kør dem igennem en juicer eller saftpresser. Skræl appelsinerne og fjern eventuelle kerner. Blend gulerodssaften med appelsinerne, fenniklen i små stykker og isterninger. Server straks.
- Energi: 180 kcal pr. person
- 2. SPICY MANGO
- Kom alle ingredienserne i en blender og blend til en tyk smoothie. Juster med chili, alt efter hvor stærk du ønsker din smoothie. Server straks.
- Energi: 90 kcal pr. person
- 3. SUPERSMOOTHIE
- Kom alle ingredienserne i en blender og blend til en tyk smoothie. Server straks.
- Energi: 175 kcal pr. person
- 4. GREEN POWER
- Skyl spinaten grundigt og kom den i en blender sammen med kødet fra en avokado og skiver af banan. Skær skrællen af kiwifrugterne og kom dem i blenderen sammen med mynteblade, mælk og isterninger. Blend til en tyk smoothie − ønsker du en tyndere smoothie, så tilsæt mere mælk. Hvis du bruger frossen spinat, så undlad isterningerne.
- Energi: 175 kcal pr. person
- 5. RØDT BOOST
- Skræl rødbederne og kør dem og æblerne igennem en juicer eller saftpresser. Blend saften med hindbær, ingefær og chiafrø til en tyk og cremet smoothie. Server straks.
- Energi: 149 kcal pr. person