Quinoaboller med tørret æble og kokos

Få opskriften på quinoaboller med tørret æble og kokos

En dejlig bolle med en snert af kokossmag og små syrligt-søde overraskelser fra æblestykkerne.

12

Ingredienser

  • Giver ca. 12 boller
  • ½ liter vand
  • ca. 20 g gær
  • 1 spsk salt
  • 1 spsk honning
  • 2 dl quinoagryn, alternativt kan bruges havre-, spelt- eller ruggryn
  • 1 dl tørrede æblestykker (alternativt kan du bruge tørret mango eller anden tørret frugt)
  • 50 g kokos
  • ca. 700-800 g stenformalet hvedemel

Sådan laver du quinoaboller med tørret æble og kokos:

  1. Opløs gæren i vandet sammenmed salt og honning (vælger du at lade dejen koldhæve på køl natten over, kan du nedsætte gærmængden til 6-7 g).
  2. Tilsæt gryn, æblestykker, kokosog to tredjedele af melet, og rør dejen lind.
  3. Tilsæt det sidste mel lidt adgangen, måske skal det hele ikke i, omvendt kan der være behov for at tilsætte lidt ekstra mel. Dejen skal være rimelig våd, den vil samle sig, efterhånden som den æltes. Har du en røremaskine, er det oplagt at bruge den, i så fald rør på høj hastighed i ca. 5 min, til dejen samler sig. Alternativt kan du bruge en grydeske til at ”slå” dejen i skålen, til du kan se, den begynder at samle sig.
  4. Lad dejen hæve i en stor skål med film over, til den har nået dobbelt størrelse.
  5. Varm ovnen op til 225 grader, og beklæd en bageplade med bagepapir. Hæld dejen ud på et meldrysset bord, og brug en saks eller en skarp kniv til skære dejen til boller.
  6. Bag bollerne i ca. 10 min, og skru så ned til 200 grader, og bag dem i yderligere 10-15 min, til de er gyldenbrune og sprøde. Lad dem køle af på en rist. Bollerne kan fryses og tøs op i ovnen ved 180 grader i ca. 10 min.
  7. PRØV OGSÅ: Sådan laver du proteinchokoladeis med chokoladesovs