Fastelavnsboller med mokka og chokolade
Lækre fastelavnsboller - fyldt med skøn mokka-creme og fin chokoladeglasur på toppen.
20 stk.
Ingredienser
- Bolledej:
- 1 dl mælk
- 50 g gær
- 4 spsk. sukker
- 1 tsk. revet usprøjtet
- citronskal
- 1 æg
- 200 g blødt smør
- ca. 400 g hvedemel
- 1 sammenpisket æg til pensling
- Creme:
- 2 æggeblomme
- 1 ½ spsk. majsstivelse
- 2 ½ dl mælk
- 1 ½ spsk. sukker
- vaniljekorn af en stang vanilje
- 2 tsk. smør
- 1½ tsk. nescafé-pulver
- 1 spsk. kogende vand
- 50 g hakket mørk chokolade
- Chokoladeglasur:
- ½ dl vand
- 50 g hakket mørk chokolade
- ca. 3 dl flormelis
- Boller: Varm mælken, til den er fingervarm. Kom den i en skål. Udrør gæren heri. Tilsæt sukker, citronskal og æg. Smuldr smørret i halvdelen af hvedemelet, og rør det i. Tag dejen ud på bordet, og ælt den med resten af hvedemelet. Lad dejen hæve tildækket ca. 1 time.
- Creme:Pisk æggeblomme, majsstivelse, mælk, sukker og vaniljesukker sammen i en gryde. Varm det op, og kog det igennem ganske kort under piskning. Pisk smørret i. Kom cremen i en skål.
- Udrør nescafé-pulver i det kogende vand, og rør det i den varme creme. Smelt chokoladen direkte i den varme creme. Stil cremen tildækket i køleskabet.
- Rul dejen ud med en kagerulle i ca. 1 cm's tykkelse. Skær 18-20 firkanter ud. Pensl dem med sammenpisket æg. Læg 1 tsk. creme og 1 tsk. syltetøj på hvert stykke. Saml dejen omkring fyldet. Pensl sammenføjningerne med sammenpisket æg.
- Sæt bollerne med sammenføjningerne nedad på bagepapir. Lad bollerne efterhæve 15 min. Pensl bollerne med æg.
- Bag dem ca. 15-18 min. ved 200 gr. på midterste ovnribbe. Afkøl bollerne.
- Kog vandet til glasuren op i en lille gryde. Tag gryden af varmen, og kom chokoladen i. Rør, til den er smeltet. Rør flormelis i til en glat glasur. Fordel glasuren på fastelavnsbollerne.