Fennikelkiks med røget laks, rygeostecreme og lakserogn

Fennikelkiks med røget laks, rygeostecreme og lakserogn

Sprøde, sødlige kiks med en aromatisk smag af fennikel og kommen. Vil du have en mere intens og krydret smag, kan du riste frøene på en tør pande et par minutter, til de begynder at dufte. Pas på de ikke brænder på og bliver bitre.

Ingredienser

  • Til ca. 20-25 kiks.
  • 175 g groft rugmel
  • 100 g rugsigtemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 2 spsk. sukker
  • 1 dl mælk
  • 50 g koldt smør, skåret i små tern
  • 1 tsk fennikelfrø
  • 1 tsk kommenfrø
  • rygeostecreme:
  • 1 dl rygeost
  • 1 dl crème fraiche 18 %
  • 1 tsk dijonsennep
  • 1-2 spsk finthakkede purløg, dild eller basilikum – evt alle tre
  • havsalt og friskkværnet peber
  • tilbehør:
  • ca 100 g røget laks, skåret i mindre stykker
  • 1 lille dåse lakserogn eller anden fiskerogn

Sådan laver du fennikelkiks:

  1. Bland de tørre dele – mel, bagepulver, melis, kommen, fennikel og salt – og ælt det hurtigt sammen med smørret og mælken. Hvis du ælter dejen for længe, bliver kiksene seje, så nøjes med at ælte, til den lige er ensartet.
  2. Rul dejen tyndt ud mellem to stykker bagepapir, til den er et par mm tyk, og skær den i små aflange firkanter. Prik dem med en gaffel, og bag dem på en smurt plade ved 200˚ i ca. 8-10 min., til de er sprøde og let gyldne. Lad dem køle helt af på en bagerist.
  3. Rør alle indgredienserne til rygeostcremen sammen, og anret kiksene med et lille stykke røget laks toppet med en skefuld rygeostcreme og et drys lakserogn.
  4. Få mere inspiration til lækker mad på Altfordamerne.dk/opskrifter/