Flanksteak & grov salat
En god bøf med en syrlig salat
4
Ingredienser
- 1 flanksteak a 500 g
- 1-2 fed knust hvidløg
- 2 tsk olivenolie
- salt, peber
- frisk rosmarin
- Salat:
- 2 avokadoer
- 1 lille radicchio
- 2 hjertesalat
- 3-4 appelsiner
- citronmelisse, persille, dild, purløg
- Dressing:
- 2 spsk olivenolie, evt. appelsinolivenolie
- 2-3 spsk god lagret balsamico
- 3 spsk ristede græskarkerner
- 1 fuldkornsbaguette
Sådan gør du:
- Dup kødet tørt. Bland hvidløg, olie, salt, peber og rosmarin, og gnid kødet med den krydrede blanding. Grill kødet i 5-6 minutter på hver side, og lad det trække i 5-6 minutter, før det skæres i tynde skiver. Husk, at kødet skal skæres på tværs af kødfibrene.
- Skær alle ingredienserne til salaten groft, og bland dem med krydderurter. Rør dressingen sammen, og smag den til, før den vendes med salaten. Drys salaten med ristede græskarkerner, og server den til kødet med lun fuldkornsbaguette.
- Energi pr. person: 610 kcal, fedt 30%, protein 27%, kulhydrat 43%