Flødekartofler med nødder

Flødekartofler med nødder

Flødekartofler er festligt tilbehør til alt slags kød - her i en spændende version med nødder på toppen.

Flødekartofler med nødder til 4-6 personer

Total:1 time

Ingredienser

  • 1 kg kartofler
  • 1 stort løg
  • salt og peber
  • 1 dl bouillon
  • 2½ dl piskefløde
  • 100 g reven gratineringsost
  • 50 g grofthakkede hasselnøddekerner

Sådan laver du flødekartofler med nødder

  1. 1. Skræl kartoflerne, og skær dem i tynde skiver. Brug evt. foodprocessorens riveskive. Skær løgene i tynde skiver. Fordel løg og kartofler i et smurt ovnfast fad, ca. 20 x 30 cm. Krydr med salt og peber. Hæld bouillon og fløde ved. Drys ost blandet med nødder over.
  2. 2. Stil fadet i ovnen på midterste ovnribbe ved 200 gr. i ca. 50 min. Tjek, at kartoflerne er møre.

TIP

Hvis du gerne vil have kartofler og steg i ovnen samtidigt, kan du sagtens stille kartoflerne ind ved de 160 gr. ca. 50 min. Så kan du skrue ovnen op på 225 gr., når du har taget kødet ud. Giv nu kartoflerne ca. 10-15 min. mere, til de har fået en gylden farve på overfladen og er møre.