Focaccia med krydderurter
Brød med smag er meget velegnet tilbehør til den varme mad, men også i madpakken er det perfekt.
1 stort brød
Ingredienser
- 25 g gær
- 4 dl lunkent vand
- 120 g durumhvedemel
- ca. 450 g hvedemel, gerne italiensk pizzamel
- 1 tsk. salt
- 1 spsk. olivenolie
- Fyld:
- 1 spsk. friskhakket rosmarin
- 1 spsk. frisk timian
- 1 dl friskrevet parmesanost
- Desuden:
- 2 spsk. olivenolie og 2 tsk. flagesalt
- Udrør gæren i vandet, og tilsæt durumhvedemel og lidt af det almindelige hvedemel. Lad dejen forhæve tildækket 10 min. Tilsæt salt, olie og resten af hvedemelet. Rør dejen godt sammen, gerne på en køkkenmaskine. Dejen kan ikke æltes, da den er fugtig. Lad dejen hæve tildækket 1 time et lunt sted.
- For en bradepande 30 x 40 cm med bagepapir. Fordel dejen heri. Lad brødet efterhæve 10 min. tildækket. Tryk fingrene ned i dejen, og lav fordybninger. Drys med rosmarin, timian og parmesanost. Dryp med olivenolie, og drys med flagesalt.
- Bag focacciabrødet ved 225 gr. på midterste ovnribbe i ca. 18 min., til det er gyldent på overfladen. Tag brødet ud af ovnen. Server focacciabrødet lunt og friskbagt.