Frikadeller med krydderurter
Frikadeller er en sikker succes på middagsbordet. Prøv dem med masser af hakkede krydderurter.
2 personer
Ingredienser
- Arbejdstid: 20 min.
- Koge/stegetid: 20 min.
- 250 g svinekød (hakket)
- 3 spsk mel
- 1 æg
- ½ løg
- 1 dl mælk
- 2-3 spsk hakkede krydderurter (efter smag, f.eks. timian og salvie)
- smør og olie
- salt og peber
- Tilbehør: nye kartofler, gulerødder og ærter eller sukkerærter
- Rør kødet med ½ tsk salt og tilsæt mel, æg, finthakket eller revet løg, mælk, hakkede krydderurter og peber. Steg farsen som frikadeller på en pande med smør og olie.
- Skær skrubbede kartofler i både eller skiver og kom dem i en gryde med vand, der lige dækker. Giv det et opkog og tilsæt en klat smør og lidt salt. Lad dem simre under låg i ca. 10 min. og tilsæt gulerødder efter 5 min. og ærter det sidste minut.
- Servér de smørdampede grønsager til frikadellerne.