Fromage med ingefær og chokoladesauce
Ingredienser
- 50 g ingefær i sukkerlage på glas
- 4 blade husblas
- 0,75 dl sukkerlage fra ingefær
- 1½-2 spsk. citronsaft
- 2 bægre æggehvide
- korn fra 1 vaniljestang
- 3 dl piskefløde
- Chokoladesauce:
- 100 g mørk chokolade
- 2 spsk. sukkerlage fra de syltede ingefær
- 1 spsk. rom
- 1 dl kaffefløde 9 %
- Pynt:
- friske mynte- eller citronmelisseblade
- Skær de syltede ingefær i små tern. Kom husblas i koldt vand, og lad dem ligge ca. 4 minutter. Pres overskydende væde bort.
- Varm ingefærlage tilsat citronsaft op til 40 gr., og hæld den i en skål med den bløde husblas. rør, til husblassen er gået i opløsning, og kom den hakkede ingefær i. Pisk æggehviderne stive. Skrab kornene fra vaniljestangen ud i fløden, og pisk den til skum. Vend æggehvider og flødeskum med ingefærblandingen. Hæld fromagen i en skål, og lad den stå koldt, til den skal spises (minimum 2 timer).
- Hak chokoladen, og kom den i en varmefast skål over vandbad sammen med sukkerlage fra ingefær, rom og kaffefløde.
- Pisk, til chokoladen er smeltet, og saucen er jævn. fjern den fra varmen, og lad det stå ved stuetemperatur, til den skal serveres.
- Dryp lidt chokoladesauce over fromagen, og server resten til. Pynt evt. med et lille friskt blad.