Gastrik
Gastrik er genial til at give saucen smag.
5
Ingredienser
- 1,25 dl balsamisk æble- eller blommeeddike
- 100 g sukker
Sådan laver du gastrik
- Smelt sukkeret til karamel på en pande el. i en tykbundet gryde. Hæld eddiken på og kog igennem til karamellen er opløst, og konsistensen er som sirup med både bitre, syrlige og sødmefulde toner.
- Det hænder tit at man står med en tilpas indkogt sauce, der stadig mangler smagsmæssig karakter og intensitet. Her er en gastrik genial at have ved hånden. Især til mørke saucer og sammenkogte retter. Og i særdeleshed til julemåltidets sauce, hvor man helt eller delvist kan undlade det animalske fedt i saucen og i stedet lade gastrikken levere både konsistens og smagsfylde.
- Gastrik er af samme grund uhyre velegnet, når du laver mad med et minimum af fedt. Du kan tilsmage saucer, supper og sammenkogte retter som netop nævnt. Men du kan også bruge gastrikken som sauce i sig selv, du kan glacere kød, fisk eller grøntsager med den og du kan bruge den som ingrediens i vinaigretter, drinks og desserter.