boller uden gluten

Glutenfri boller med ricotta & vanilje

Lette, milde boller, der er perfekte som morgenboller.

Næringsindhold

  • Energi pr. person:
    200 Kcal
  • Fedt:
    66 %
  • Protein:
    21 %
  • Kulhydrat:
    11 %

10 stk.

Total:1 time

Ingredienser

  • 200 g alm. mandelmel
  • 3 spsk hørfrø
  • 3 spsk loppefrøskaller eller HUSK
  • 1 tsk bagepulver
  • et nip salt
  • 1 tsk ren vaniljepulver eller kornene fra 1 vaniljestang
  • 2 spsk blødt kokosolie
  • 2 dl ricotta
  • 4 æg

Sådan gør du:

  1. Tænd ovnen på 175 grader, varmluft. Rør alle de tørre ingredienser til bollerne sammen i en skål.
  2. Tag endnu en skål, og rør heri kokosolie, ricotta og æg sammen.
  3. Hæld de tørre ingredienser over i de våde, og rør dejen godt sammen.
  4. Form små boller af dejen med fugtige hænder, og stil dem på en bageplade med bagepapir.
  5. Bag bollerne i ca. 20 minutter.