Opskrift på grillede, marinerede svampe med gedeost

Grillede, marinerede svampe med gedeost

Grillede svampe er lækkert tilbehør til en grillaften. Især til mørkt kød.

4

Total:1 time 10 minutter

Ingredienser

  • 500 g store svampe, f.eks. kæmpechampignon eller portobello
  • 1 håndfuld blandede krydderurter, f.eks. basilikum, estragon og persille
  • 1 fed hvidløg
  • ½ tsk groft salt
  • sort peber
  • ½ dl olivenolie
  • saft af ½ citron
  • 125 g gedeost

Sådan laver du grillede svampe

  1. 1. Hak krydderurterne fint og kom dem i en skål sammen med knust hvidløg, salt, peber og olivenolie.
  2. 2. Bræk stokkene af svampene, rens dem og dup dem tørre. Kom svampene i en plasticpose og hæld marinaden over. Mariner dem i mindst 1 time.
  3. 3. Tag svampene op af marinaden og steg dem på en varm grill, ca. 8 min pr side. Kom dem over på et fad og dryp citronsaft over. Smuldr til sidst osten over.
  4. Se også opskrift på Tandoorikylling med spicy mangosalat.

Tip

Er du ikke så vild med gedeost, så prøv i stedet feta, revet pecorino eller parmesan til svampene.