Opskrift på grillet fisk med spansk brødsalat

Grillet fisk og spansk brødsalat

Næringsindhold

  • Energi pr. person:
    484 Kcal
  • Fedt:
    19 %
  • Protein:
    40 %
  • Kulhydrat:
    41 %

4

Ingredienser

  • 800 g filet af fast hvid fisk f.eks. multe, victoriabras eller sandart
  • 1 tsk paprika, gerne røget paprika La Vera
  • revet citronskal fra 1/2 citron
  • salt, peber
  • 1 spsk olivenolie
  • 3-4 peberfrugter, gule og røde
  • 300 g brød i skiver
  • 1/2 kg cherry tomater
  • 2 rødløg
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 spsk hvidvinseddike
  • 1 tsk paprika, La Vera
  • 1 fed knust hvidløg
  • 1 bdt. basilikum.

Sådan gør du

  1. Krydr fisken med paprika, citronskal, salt og peber og dryp med olivenolie.
  2. Halvér peberfrugterne, fjern kernehuset og tryk dem flade. Grill dem på skindsiden til det bobler op. Afkøl let, træk skindet af og skær dem i lidt mindre stykker.
  3. Grill brødene på begge sider.
  4. Halvér tomaterne og skær rødløgene i tynde skiver.
  5. Pisk olivenolie, hvidvinseddike, paprika og hvidløg sammen. Krydr med salt og peber og vend peberfrugt, brød revet i mindre stykker, tomater og rødløg i dressingen.
  6. Drys godt med basilikum.
  7. Grill fisken på en rygende varm grill ca. 3 min. på hver side og servér med salat.