Grillet kalvemørbrad med svampe og citronsmør
Kalvmørbrad med svampe og citronsmør er spækket med velsmag, men uden at gøre jer tunge i maven.
2
Ingredienser
- Grønt citronsmør
- 100 g blødt smør
- 1 spsk finthakket dild
- 1 spsk finthakket purløg
- 1 spsk finthakket bredbladet persille
- 1 tsk revet citronskal
- 2 tsk citronsaft
- ½ tsk karry
- ½ tsk dijonsennep
- salt og peber
- 300 g svampe, f.eks. østershatte, chitaki, portobello eller lign
- 2 spsk olivenolie
- 2 skalotteløg skåret i skiver
- 1 spsk smør
- 1 fed finthakket hvidløg
- 1 dl plukket bredbladet persille
- 2 tournedos af kalvemørbrad
- lidt olivenolie til stegning
- salt og peber
- Tilbehør: kogte kartofler eller polenta
Sådan laver du kalvemørbrad
- Rør smør sammen med dild, purløg, persille, citronskal, citronsaft, karry, dijonsennep, salt og peber. Kom smørret på et stykke bagepapir og rul det sammen til en pølse, og læg det i køleskabet.
- Rens svampene og skær dem i grove stykker. Steg dem gyldne på en pande med olivenolie. Tilsæt skalotteløg, smør og hvidløg de sidste par minutter af stegetiden. Krydr med salt og peber og plukket bredbladet persille.
- Pensel kalvemørbradbøffen med lidt olivenolie og grill (eller pandesteg) bøffen 3-4 min på hver side afhængig af størrelsen på bøffen, og krydr med salt og peber.
- Anret grillet kalvemørbrad med en skive krydderurte-citronsmør og stegte svampe. Servér bønnesalat og f.eks. kogte kartofler eller polenta hertil.
- Info
- Tournedos er en bøf skåret fra midten af afpudset oksemørbrad og er en klassiker i det franske køkken. Ordet kommer af 'tourner', der betyder vende, og 'dos', der betyder ryg. Formentlig fordi bøffen ikke skal have længere tid på panden, end du lige kan nå at vende ryggen til den.