Grillet multe med syltede rødløg og kartoffelsalat

Grillet multe med syltede rødløg og kartoffelsalat

Grillet fisk er simpelt og nemt og med en salat af nye kartofler er velsmagen og lykken hjemme.

Ingredienser

  • Syltede rødløg:
  • 1-2 rødløg
  • 1½ spsk rørsukker
  • ½ dl eddike, f.eks. æbleeddike
  • salt og friskkværnet peber
  • Kartoffelsalat:
  • 500 g små nye kartofler
  • 1 bundt radiser
  • 2 dl græsk eller drænet yoghurt
  • 1-2 spsk mayonnasie
  • 1 tsk dijonsennep
  • 1 spsk finthakket løvstikke
  • salt og peber
  • 600-700 g multefilet med skind eller f.eks. makrelfilter
  • olivenolie, salt og peber

Sådan gør du

  1. Syltede rødløg: Pil rødløg, halver og skær i tynde skiver eller i tynde både. Kom dem i en skål og drys med sukker og eddike, og krydr med salt og friskkværnet peber. Lad et trække mindst 25 minutter og gerne længere.
  2. Kartoffelsalat: Skrub og kog kartoflerne møre i vand med salt. Hæld vandet fra, og afkøl kartoflerne. Skær dem i halve.Ordn radiserne, og halver dem, eller skær dem i kvarter.
  3. Rør yoghurt med mayonnaise, dijonsennep, løvstikke, salt og peber. Bland kogte kartofler med dressingen, og krydr eventuelt med ekstra salt og peber. Anret kartoffelsalat i en skål, og kom radiser og ærteskud over. Alternativt lidt dild eller basilikum, hvis du ikke kan få fat på ærteskud.
  4. Skær multefileterne i portionsstykker, og kom lidt olivenolie på, og krydr med salt og peber. Grill eller pandesteg multe på skindsiden 5-6 minutter, vend og steg færdig på den anden side.
  5. Server grillet multe med syltede rødløg og kartoffelsalat med løvstikke.
  6. Tip: Råsyltede rødløg smager supergodt – syrligt, sødt og lidt skarpt – et skønt tilbehør til fisk. Prøv også i en tortilla med spicy oksekød,
  7. avocado, sprøde grøntsager og yoghurtdressing.