grillet steak med trattorisalat, courgettesalat, lun salat

Grillet steak med lækre salater

Helt enkel hovedret, hvor du kan vælge at supplere med en eller flere af de lækre salater.

4 personer

Ingredienser

  • Spinat stegt med artiskokhjerte
  • 1 tsk olivenolie
  • 1 dåse velafdryppede artiskokhjerter i halve
  • 300 g spinatblade
  • 2 spsk rosiner
  •  2 spsk pinjekerner
  • salt, peber
  • balsamico
  • Raw courgettesalat
  • 1 courgette
  • 1 spsk reven citronskal
  • 1 udkernet finthakket rød chili
  • 1 fed knust hvidløg
  • 1-2 spsk citronsaft
  • 1 tsk olivenolie
  • salt, peber
  • 25 g parmesanflager
  • evt. lidt friske krydderurter 
  • Trattoriasalat
  • 1-2 små romainesalat
  • basilikum, persille
  • 100 g kogte grønne bønner
  • 125 g små kogte, pillede kartofler
  • ¼ agurk i skiver
  • 12 sorte oliven
  • 1 lille hakket rødløg
  • salt, peber
  • 1 tsk olivenolie
  • balsamico
  • tallerkensmækker
  • Grillet steak a la pizzaiola
  • 4 kalvesteaks a 125 g
  • olivenolie til pensling
  • salt, peber
  • SAUCE:
  • 1 tsk olivenolie
  • 750 g skoldede, flåede hakkede tomater
  • 1 hakket løg
  • 1 hakket rød peberfrugt
  • 2 fed knust hvidløg
  • 1-2 tsk sukker
  • 1 tsk tørret oregano
  • 2-3 spsk hakket persille
  • lidt balsamico
  • friske ærteskud

Sådan laver du grillet steak

  1. Spinat stegt med artiskokhjerte
  2. Sådan gør du: Varm olien i en pande, og rist artiskokhjerterne let. Tilsæt spinatbladene, og steg videre under omrøring, til de falder let sammen. Bland rosiner og pinjekerner ved, rist yderligere et minuts tid, og smag til med salt, peber og balsamico. 
  3. Raw courgettesalat
  4. Sådan gør du: Snit courgetten i lange, tynde bånd, bland, og smag til med de øvrige ingredienser, og top med parmesan og krydderurter.
  5. Trattorisalat
  6. Sådan gør du: Riv salatbladene i grove stykker, bland dem med de øvrige ingredienser, og smag til med salt, peber, olivenolie og balsamico, drys med friske urter, og server.
  7. Grillet steak a la pizzaiola
  8. Sådan gør du: Begynd med saucen: Kom alle ingredienser inklusive krydderier og urter i en gryde, bring dem til kogepunktet, og lad dem derefter snurre under omrøring i 15-20 min. Smag til med yderligere krydderier samt balsamico.
  9. Pensl kødet med olie, drys salt og peber på, og grill det på en varm grillpande 2-3 min. på hver side. Server kødet med tomatsauce, ærteskud samt det øvrige tilbehør.