Vegetarisk julemiddag: Skøn grøn julemad
Her får du fem opskrifter på en vegetarisk julemenu, der er populære hos både vegetarer og kødspisere. Menuen her er både med lækker forret, lækre salater og meget andet lækker mad, som sikrer en god jul.
Vil du bytte den brune sovs ud med en grønnere alternativ på julebordet?
Det er blevet mere og mere populært at skifte den klassiske julemiddag med brun sovs på andefond ud med en vegetariske julemenu - og der er da også mange ting, som vegetarer kan spise i stedet for kød juleaften.
Herunder har vi samlet en række opskrifter, som du kan bruge til inspiration til både vegetarisk jul og til kødfrie dage.
Her får du nemlig den ultimative guide til vegetarisk julemad - og opskrifter på velsmagende vegetarisk mad, som du kan spise både til jul og resten af året: Grønkålssuppe med kartofler, julesalat med citrus og granatæble, nødde-selleri-bøffer med rødkål, rødkålsdolmere med svampe, flødesovs og tyttebær, vegetarisk sovs samt porre-oste-tærte.
Skal julemiddagen i år hellere være vegansk, så se vores opskrifter på en vegansk julemiddag her.
God fornøjelse - og glædelig jul.
Grønkålssuppe med kartofler
- Arbejdstid: 20 min.
- Kogetid: ca. 20 min.
- Fryse-egnet (2 personer)
Du skal bruge:
- 200 g grønkål (blade uden stilk, grofthakket)
- 200 g kartofler (skrællede, små tern)
- 1 løg (hakket)
- 1 spsk olie
- 1 fed hvidløg (knust)
- 7 dl grønsags- eller hønsebouillon et drys muskatnød (fintrevet) salt og friskkværnet peber
Tilbehør: Rugboller eller groft hvedebrød.
Sådan gør du:
- Steg det hakkede løg klart i olie, tilsæt hvidløg og steg i 1 min. mere.
- Tilsæt kartofler og bouillonen og kog i yderligere 10 min.
- Tilsæt grønkålen og kog i 10 min. mere, til grønsagerne er møre.
- Smag suppen til med muskatnød, salt og peber.
- Servér suppen rygende varm med godt brød.
TIP! Går du efter en sundere version af den klassiske julemiddag - og spiser du fisk? Så find inspiration en masse lækre retter, som gør julemiddagen lidt sundere her.
Julesalat med citrus og granatæble
- Arbejdstid: 20 min.
- Ikke fryse-egnet (4 personer)
Du skal bruge:
- 2 små eller 1 stor julesalat (endive-salat)
- 1 rosa grapefrugt (skrællede, stykker)
- 2 appelsiner (skrællede, stykker)
- 1 portion grøn sovs (se opskriften ved nøddeselleri- bøf)
Drys:
- 1 granatæble (kernerne, uden hvide hinder)
- Pistacienødder (eller valnøddekerner, grofthakkede)
Sådan gør du:
- Bland julesalaten med grapefrugt og appelsiner og anret den på et fad.
- Dryp dressingen i klatter på salaten og drys med granatæblekerner og nødder.
Nødde-selleri-bøffer med rødkål
- Arbejdstid: 30 min.
- Koge/stegetid: 35 min.
- Nøddebøfferne kan fryses (uden tilbehør)
(2 personer eller 6 bøffer)
Nødde-selleri-bøffer
- 1 dl rasp + lidt ekstra til panering
- 1 æg 200 g rodselleri (skrællet, stykker)
- 100 g hassenøddekerner (fintblendede)
- ½ løg (fintrevet)
- 1 tsk groft salt friskkværnet peber
- 2-3 spsk smør og olie (til stegning)
Grøn sovs:
- 1½ dl cremefraiche
- 2 tsk stærk sennep
- 3 spsk persille (hakket)
- salt og friskkværnet peber
Tilbehør:
Rødkål og kartofler
Sådan gør du:
Nødde-selleri-bøffer
- Rør rasp med æg og lad det trække, mens selleristykkeren koges i ca. 20 min., til de er møre. Gem kogevandet.
- Bland hasselnødder med selleri, løg og raspblandingen. Spæd evt. med lidt kogevand, men massen skal være så fast, at den kan formes.
- Krydr med salt og peber og form 10 små bøffer.
- Vend dem i rasp og steg dem sprøde i varmt smør og olie på en pande, 5-6 min. på hver side ved jævn varme.
Grøn sovs:
- Rør ingredienserne sammen og smag til med salt og peber.
- Servér bøfferne med rødkål, kartofler og grøn sovs.
Vil du hellere have en vegansk sauce, så se den lækre opskrift på vegansk julesauce her.
Selvom du er vegetar, kan du stadigvæk også godt lave vores mest populære opskrift på brunede kartofler. Find opskriften på vores nemme brunede kartofler, der IKKE brænder på her.
Rødkålsdolmere med svampe, flødesovs og tyttebær
- Arbejdstid: 40 min.
- Koge/stege/bagetid: 45 min. + op til 1 time for kogning af korn
- Fryse-egnet (4 personer)
Du skal bruge:
1 rødkålshoved (eller 300 g store rødkålsblade)
Svampefyld:
- 500 g portebellosvampe (eller markchampignoner, finthakkede)
- 2-3 skalotteløg (finthakkede)
- 1 spsk olivenolie
- 2 fed hvidløg (knuste)
- 2 dl hele korn (eller speltperler, kogte)
- salt og peber
Flødesovs:
- 2½ dl fløde
- 2 tsk majsstivelse (maizenamel)
- 1 spsk citronsaft
Tilbehør:
- Tyttebærsyltetøj (eller ribsgelé)
- Kartofler (eller brød)
Sådan gør du:
- Skær den grove stok af de store kålblade.
- Kog bladene i ca. 5 min. i letsaltet vand og lad dem dryppe af på et rent viskestykke.
Fyld:
- Steg løgene klare i olie og tilsæt hvidløg og svampe. Lad væsken fordampe.
- Tilsæt kogte korn: Læs på emballagen – kogetiden er op til 1 time.
- Krydr med salt og peber.
- Fordél fyldet på midten af et eller to forkogte bløde kålblade.
- Pak bladene sammen til pakker omkring fyldet.
- Læg sammenføjningerne nedad i et ovnfast fad med en anelse vand i bunden og dæk det til, evt. med sølvpapir.
- Bag i ca. 30 min. ved 175 grader varm, til dolmerne er gennemvarme.
Sovs:
- Tilsæt fløde i en gryde.
- Pisk lidt af fløden med majsstivelse og bring det i kog.
- Smag til med citronsaft, salt og peber.
- Servér rødkålsdolmere med flødesovs, tyttebærsyltetøj og kogte kartofler.
- Vil du hellere have en brun sovs? Så så følg opskriften her - men brug blot grøntsagsboullion i stedet for afkog.
Porre-oste-tærte
- Arbejdstid: 45 min.
- Hviletid: 1 time
- Bagetid: 10 min. + ca. 30 min.
- Fryse-egnet (ca. 10 stykker)
Du skal bruge:
Tærtebund:
- 150 g smør
- 200 g hvedemel
- ½ tsk fint salt
- 1 æg
Fyld:
- 5 porrer (ca. 450 g, ringe)
- 2 spsk smør
- 2-3 kviste frisk timian (eller ½ tsk tørret)
- 2 tsk stødt paprika
- lidt salt og friskkværnet peber
- 4 æg (sammenpiskede)
- 2½ dl piskefløde
- 50 g mild ost (revet)
Tilbehør:
Evt. grøn salat
Sådan gør du:
Tærtebunden:
- Smuldr smør og hvedemel med salt, evt. i en foodprocessor.
- Saml dejen med et æg og lad den hvile i køleskabet i mindst 1 time.
- Rul dejen ud og beklæd en tærteform (24 cm i diameter) hermed.
- Tryk kanterne godt til og prik bunden af tærten med en gaffel.
- Sæt tærteformen i køleskab i 15 min.
- Forbag bunden ved 225 grader i 10 min.
Fyldet:
- Steg porreringene bløde ved svag varme i smør.
- Krydr med timian, paprika, salt og peber.
- Tilsæt æg og fløde.
- Sæt den forbagte tærtebund på en bageplade og hæld forsigtigt fyldet i.
- Bag tærten i 20-25 min. ved 175 grader, til fyldet er fast.
- Drys med ost de sidste 5 min. af bagetiden.
- Servér evt. tærten med salat.
Vil du gerne have lidt søde sager i løbet af juleaften, så se opskrifterne her, hvor du finder alt fra conflakestoppe med mørk chokolade til kaffekarameller.