Svampede og krydrede gulerodsmuffins bliver ekstra gode, hvis de toppes med flødeostecreme og karamelsauce. En vaskeægte luksusudgave af den altid populære gulerodskage.
Bland hvedemel, bagepulver, natron, kanel, kardemomme, ingefær og salt sammen i en skål.
Bland sukker, brun farin, æg, mælk og smagsneutral olie i en anden skål.
Hæld sukkerblandingen op i de tørre ingredienser, og rør det godt sammen med en dejskraber. Vend gulerødder, rosiner og valnødder i dejen.
Fordel dejen i 12 muffinsforme, og bag i ca. 18 minutter. Lad muffins afkøle.
Karamelsauce
Kog sukker og vand op i en tykbundet gryde uden at røre i gryden.
Lad det koge videre, indtil det bliver lysebrunt og tilsæt fløden under omrøring, og derefter smørret. Lad massen koge et par minutter, til det bliver en tyk karamelsauce.
Tilsæt salt, hæld saucen i en lille skål, og lad den afkøle.
Flødeostcreme
Kom ingredienserne i en foodprocessor og kør til en ensartet creme.
Kom en skefuld flødeostecreme på hver muffin, og tryk en lille fordybning i cremen med bagsiden af skeen.
Kom en teskefuld karamelsauce i fordybningen, og pynt med lidt hakkede valnødder.
Tip: I stedet for at komme karamelsaucen ovenpå flødeostecremen, kan du lave et hul i midten af de bagte muffins og fylde karamellen i, inden du kommer flødeostcreme på toppen. Det er nemmest med en sprøjtepose.
Om Frederikke Wærens
Frederikke Wærens er influencer, kogebogsforfatter og opskriftsudvikler. Følg hende på Instagram @frederikkewaerens.