opskrift på havregrød

Havregrød med quinoa og mandler

Den klassiske havregrød er blevet piftet op med quinoa og mandelmælk. Servér den lækre grød til morgenmad med pærer og flydende honning på toppen.

Havregrød til 4 personer

Total:20 minutter

Ingredienser

  • 2 spsk. sorte quinoa
  • 2 dl vand
  • 100 g groftvalsede havregryn
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 4 dl mandelmælk
  • Topping:
  • 2 pærer
  • 2 spsk. mandler flydende honning

Sådan laver du havregrød med mandelmælk

  1. 1. Kom quinoa og vand i en gryde, og kog i ca. 10 min.
  2. 2. Tilsæt havregryn, vaniljesukker og mandelmælk, og kog ved svag varme i ca. 5 min., til grøden er blød og quinoa kogte. Er grøden for tyk, spædes til med mere mandelmælk.
  3. 3. Server grøden med pærer i skiver, hakkede mandler og et dryp honning.