Hindbærkage med ferskencoulis

Hindbærkage med ferskencoulis

Et af sommerens dejligste makkerpar er fersken og hindbær – også kaldet Peach Melba. Her har vi bagt en skøn hindbærkage med ferskencoulis, der er en helt perfekt sommerkage.

8 personer

Ingredienser

  • 100 g mandelmel
  • 75 g hvedemel
  • 200 g flormelis
  • 50 g ahornsirup
  • 125 g smør
  • 6 æggehvider
  • 75 g sukker
  • ca. 250 g hindbær

Desuden:

  • 2 dl piskefløde til flødeskum
  • 100 g hindbær til pynt
  • sigtet flormelis

Ferskencoulis:

  • 4 ferskner
  • saften af 1 appelsin
  • 2 spsk. flormelis

Sådan gør du:

  1. For en springform, der måler ca. 22 cm i diameter, med bagepapir.
  2. Bland mandelmel, hvedemel og flormelis.
  3. Smelt sirup og smør ved svag varme. Pisk æggehviderne, mens sukkeret tilsættes lidt ad gangen. Vend melblandingen i æggehviderne. Rør smør og sirup i. Skyl og afdryp hindbærrene, og vend dem i dejen. Hæld dejen i springformen.
  4. Bag kagen ved 175 grader i ca. 50 min. Stik et spid i kagen. Er der rå dej på, skal den bage lidt længere.
  5. Pisk fløden til flødeskum. Pynt den afkølede kage med flødeskum, hindbær og flormelis. Evt. bare med sigtet flormelis.
  6. Skold fersknerne, og flå skindet af dem. Mix kødet i en blender eller foodprocesser, eller hak det meget fint på et skærebræt. Kom ferskenpuréen i en skål, og smag til med appelsinsaft og flormelis. Server coulisen til hindbærkagen.

Tip:

En coulis er en form for tynd sauce lavet af purerede bær eller frugt. Brug coulisen som sødt og lækker tilbehør til hindbærkagen.